Morild Nyhedsbrev nr. 1 2025
Kære Morilds venner
Indbydelse til fernisering på Morilds 35. sommerudstilling
Det vil glæde os meget at møde dig/jer til fernisering på vores 34. sommerudstilling på Havnevej 16, Nykøbing Sj. søndag den 22. juni kl. 13-16.
På sommerudstillingen er der i år 18 udstillere. Morilds 9 medlemmer og 9 gæsteudstillere, som er udvalgt blandt de mange ansøgninger, som vi fik i efteråret 2024.
Sommerudstillingen 2025 i MORILD viser helt nye værker af de 9 faste medlemmer, samt af 9 nye og spændende gæsteudstillere.
Gæsteudstillerne kommer alle fra Sjælland. De udstiller malerier, akvareller, fotografier, keramik og skulpturer.
Morilds medlemmer har alle været med i flere år, og det er lokale kunstnere. Det er Annemarie Jepsen, akvareller, Anders Schrøder, malerier, Anne Lethan, malerier, Jens E. Pedersen, fotografier, Maja de Hemmer, malerier, Ulla Dalby, malerier, Trine Kent, malerier, Vivian Just, akvareller og Winnie Bo Andersen, keramik.
Kunstnersammenslutningen Morilds sommerudstilling er et yndet udflugtsmål på havnen i Nykøbing Sj. Vi åbner med fernisering søndag den 22. juni kl. 13-16 og har så åbent alle dage i Den Grønne Hal frem til lørdag den 23. august. Åbningstiden er her 11-17 og der er fri entré.
Det er IKKE en gentagelse af pinseudstillingen.
Kunst skal ses i Den Grønne Hal, Havnevej 16, 4500 Nykøbing Sj.